• Merete Agergaard bliver departementschef i Skatteministeriet

    来源: BDK Finans / 20 9月 2024 05:55:07   America/New_York

    Skatteministeriet har udnævnt Merete Agergaard til ny departementschef. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse i dag. Fra skatteminister Rasmus Stoklund lyder det: »Merete Agergaard har et indgående kendskab til Skatteministeriets koncern, som med en kompleks opgaveportefølje har en utrolig vigtig samfundsmæssig opgave. Merete Agergaard er den helt rigtige til at fortsætte udviklingen af Skatteministeriet, og jeg ser frem til et rigtig godt samarbejde med Merete.« Selv fortæller den tiltrædende departementschef, at hun ser frem til samarbejdet: »Jeg ser det som et stort privilegium at sikre betjeningen af ministeren, regeringen og Folketinget på et område, der har betydning for alle borgere og virksomheder i Danmark. Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i spidsen for alle de dygtige medarbejdere i Skatteministeriet.” Merete Agergaard er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Hun har tidligere blandt andet været direktør i Skattestyrelsen og afdelingschef i Beskæftigelsesministeret. Hun overtager posten efter Jens Brøchner, der stoppede som departementschef i udgangen af juli, hvor han skiftede til Erhvervsministeriet. Ifølge pressemeddelelsen tiltræder Merete Agergaard stillingen på mandag i næste uge. https://www.berlingske.dk/virksomheder/merete-agergaard-bliver-departementschef-i-skatteministeriet
分享